Historien om Stege Fjernvarme

De 3 oliekedler der forsynede Stege by med varme.
Varmemester Ejner Nielsen sidder ved Stege Varmeværk på Gammel Havevej.
Varmemester Ejner Nielsen foran den store styretavle til oliekedlerne.
Det daværende vandbehandlingsanlæg på det gamle olieværk.

I/S Stege Fjernvarme blev dannet på en stiftende generalforsamling d. 27. november 1963 med ca. 100 fremmødte.

Efter en orientering om fjernvarmeanlægs konstruktion og virkemåde ved ingeniør C. Köhne fra firmaet A/S E. Rasmussen blev de der ikke havde interesse i at deltage i selskabets start anmodet om at forlade lokalet.

Herefter blev vedtægterne gennemgået paragraf for paragraf og hele vedtægten blev vedtaget af forsamlingen uden ændringer – der var på dette tidspunkt 88 personer i salen.

Derefter gik man over til valg til bestyrelsen og følgende blev indvalgt:

  • Herr radioforhandler W. Lind
  • Herr fuldmægtig S. Haldager
  • Herr sparekassedirektør P. R. Hansen
  • Herr snedkermester Høyer
  • Herr maler Olsen

Som bestyrelsessuppleanter valgtes

  • Herr entreprenør Frederiksen
  • Herr installatør Sørensen

Generalforsamlingen vedtog at bemyndige bestyrelsen til at etablere fjernvarmeværk samt at optage de fornødne lån hertil. Herefter sluttede det offentlige møde og bestyrelsen samledes til det første bestyrelsesmøde.

Sådan står det at læse i den første protokol, som jo altså daterer sig mere end 50 år tilbage i tiden.

Lørdag d. 25. januar 1964 besøgte bestyrelsen fjernvarmecentralerne i Præstø og Fakse og bestyrelsen havde for første gang lejlighed til at se dels en færdig central og dels en central under opbygning. I Fakse havde man desuden lejlighed til at se på gravearbejderne i gaderne.

I weekenden 18-19 marts 1964 var bestyrelsen på studietur til Fyn og i Fredericia. Firmaet E. Rasmussen A/S forelægger beregninger over varmecentral og ledningsnet til et fjernvarmeanlæg på 52.000 kubikmeter opvarmet rum og til en beregnet anlægssum på kr. 1.500.000,-. Der er absolut enighed om, at projektet skal fremmes og straks efter hjemkomsten sendes der en beskrivelse, tegninger og budget til kommunen med ansøgning om optagelse ag en kommunegaranti på op til 1,5 mio. kr. Samtidig søges kommunen om byggegrund og tilladelse til opgravning af gader.

På et bestyrelsesmøde d. 6. juli 1964 vedtager bestyrelsen at opkøbe et stykke jord på Gl. Havevej – den tidligere legeplads – matrikel nr. 147a, Stege Markjorder for en pris af 10,- kr. per kvadratmeter samt afgiftspligtig grundstigning. På et møde i august indgås aftale med A/S Dansk Shell om olieleverance og prisen aftales til kr. 105,- pr. ton leveret i varmecentralens tanke.

Tirsdag d. 27. oktober 1964 kl. 16.10 trykkede radioforhandler William Lind som formand for I/S Stege Fjernvarme på det fuldautomatiske trykknapsystem og igangsatte dermed Stege Fjernvarme-forsyning på Gl. Havevej til de da tegnede 220 forbrugere.

Februar 1979 er olieprisen pr. ton steget til kr. 605,- mens den i september samme år nu er på kr. 1.120,- . Møn Kommune har samtidig inviteret fjernvarmeselskabet til et møde vedrørende lokalplan 8. Der diskuteres i de kommende år en eventuel fælles fjernvarmeforsyning af både Stege og Lendemark ligesom man på grund af oliekrisen begynder at kigge på enten kul- eller halmfyring.

Ønsket om opførelse af et halmvarmeværk tog særlig fart i 1981, hvor man fik god opbakning til halmprojektet fra både Møns Landboforening og Møns Erhvervsråd. Der skulle dog gå flere år med debat frem og tilbage inden man d. 30. november 1985 indviede det nye halmvarmeværk på Kobbelvej, som var forbundet med varmecentralen på Gl. Havevej med en transmissionsledning på en halv kilometer. Antallet af forbrugere var nu steget til mere end 500.

Som et resultat af Møn Kommunes varmeplan besluttedes i 1988 at udbygge varmenettet i Stege til at omfatte så godt som samtlige husstande. Udbygningen kostede 27 mio. kroner og for at frigøre forbrugerne for økonomisk medansvar, ændredes selskabsformen fra interessentselskab til andels-selskab med begrænset ansvar.

Det viste sig dog efterhånden at forholdene på Kobbelvej blev for trange og da man på en tvangsauktion i forvejen havde erhvervet arealerne på Elmevej 1, besluttede man i forbindelse med udskiftning af kedler at opføre et nyt halmvarmeværk her og i efteråret 2002 blev de nuværende lokaliteter taget i brug.

År 2011 var året hvor landmændenes høst regnede væk og leverancerne af halm til Stege Fjernvarme kunne ikke helt leve op til det aftalte. Bestyrelsen måtte derfor vedtage at indkøbe en silo og et indfyringsanlæg til træpiller til en forventet pris af godt 1 mio. kr. Samtidig blev der indgået kontrakt om levering af 3000 tons træpiller og det afstedkom den indledende snak om etablering af solfangeranlæg. På et møde d. 7. marts 2012 vedtog bestyrelsen at undersøge ”om det er muligt at opføre et solvarmeanlæg der kan modsvare energibesparelser på 600 MWh pr. år”.

På et senere møde fremlægges forslag og anlægsoverslag på etablering af solfangeranlæg med en kapacitet på 400 MWh til en pris af 15.665.000 kr og ved generalforsamlingen d. 25.09.2012 orienterer formand Erik Bjerre om bestyrelsens indledende sonderinger.

Der skulle således gå tre år inden det første spadestik til et moderne solfangeranlæg blev taget og med en investering på omkring 30 mio. må man vel sige, at lørdag d. 4. juni 2016 blev lidt af en mærkedag for Stege Fjernvarme.

Solvarme er i det hele taget i rivende udvikling overalt i Danmark. I 2016 var der ifølge Dansk Fjernvarme 63 solvarmeanlæg på i alt 650.000 kvadratmeter i drift, men endnu flere var under opførelse.

Tre år senere, i 2019, måtte man konstatere, at den ældste halmkedel trængte til udskiftning og med Schneider Philipsen  som projektleder gik man i gang med at undersøge, om den nye kedel skulle være en Eurothermkedel ligesom den gamle eller en Lin-Ka. Valget faldt på en Lin-Ka kedel til omkring 17 mio. kroner og i slutningen af 2020 blev denne kedel taget i brug i forbindelse med renovering af kran og halmlade.

Der skulle dog gå det meste af et års tid inden kedlen for alvor var kørt ind og fungerede optimalt og med en ny kedel og et solfangeranlæg, som producerede over det forventede, havde driftsleder Kris Kristoffersen og hans medarbejdere gode arbejdsbetingelser.

På det organisatoriske plan var fjernvarmens bestyrelse gået i gang med at se på potentielle udvidelsesmuligheder mod øst, da man fik en henvendelse fra Sukkerfabrikken Møn om mulighederne for levering af fjernvarme til et ambitiøst ferieprojekt. Det førte til en fornyet forhandling med Lendemark Fjernvarme/EON om en mulig sammenlægning og en stor del af 2022 gik med forhandlinger herom. På Stege Fjernvarme brugte man megen energi for at finde en løsning, hvilket resulterede i et konkret tilbud om at overtage Lendemark Fjernvarme. Dette tilbud endte dog med at blive afvist af EON, og mange års bestræbelser på at få en fælles varmeforsyning i Stege/Lendemark var atter strandet.

En udvidelse mod øst blev endelig opgivet efter et såkaldt fremtidsseminar for bestyrelse og ansatte august 23, og med de strandede forhandlinger med EON omkring sammenlægning med Lendemark Fjernvarme, blev blikket nu rettet mod en nærmere planlægning af udskiftning af godt 1300 målere rundt om i byen til nye, elektroniske målere.

Antallet af fjernvarmekunder tilsluttet Stege Fjernvarme havde nemlig passeret 1300 i løbet af 2022 og såfremt projekter på Sukkerfabrikken Møn og opførelsen af Møn Bakkeby, neurohøjskole i Stege ender med at blive en realitet, vil der måske i den forbindelse blive tale om nye, større fjernvarmeleverancer.

Stege Fjernvarme anno 2021. Den helt nye halmkedel.
Stege Fjernvarmes domicil siden 2002.
'Styretavle' anno 2021. Alt styres fra disse 4 skærme.
Røggassuger samt glykoltank til vores solvarme anlæg.
Den fuldautomatiske halmkran fra 2020.